Hvorfor tage en 1-årig uddannelse i autentisk lederskab på SEOP?

Vi mener, at fremtidens lederskab skal formes af autentiske ledere, som forstår at agere i en moderne virkelighed. Ledere, der er hele mennesker, og evner at gå forrest i et fællesskab og arbejder ud fra en stærk personlig kerne. Vi tror på, at dét er nøglen til gode, sunde organisationer.

Vi ved, at ønsket om trivsel, mening og tryghed ikke er modsætningen til produktivitet, resultater og vækst. Tværtimod. Det kræver dog, at du som leder tør vise dig som menneske. Det kræver en evne og vilje til at se indad, acceptere egne begrænsninger og vise en tilpas grad af sårbarhed. Det kræver også, at du har kapacitet og båndbredde til at håndtere modgang og belastning.

De nye generationer beder om medindflydelse, mening og udvikling. De har brug for, at deres leder kan skabe rammer for diversitet, kreativitet og fællesskab. Du skal kunne sætte dig i andres sted, skabe et trygt og tillidsfuldt rum og tage ansvar for tryghed og inklusion. Du skal tage personligt lederskab.

På baggrund af disse perspektiver har vi tilrettelagt en uddannelse, der skal facilitere udvikling inden for følgende faktorer.

 

SEOP er et institut, som drives på baggrund af mere end 30 års akkumuleret viden, indsigt og faglighed omkring menneskelige udviklings- og forandringsprocesser. De færdigheder bringer vi nu i spil i en
lederkontekst. Med vores lederuddannelse har vi tilpasset form og indhold fra psykoterapeutuddannelsen til et ledelsesperspektiv.