HVAD FORVENTER VI AF DIG?

Hvad vi forventer af dig?

På SEOP er en af grundstenene stemningen og samarbejdet på holdene. På holdet lærer du både dig selv og de andre at kende igennem gruppedynamikken og jeres respons til hinanden. Holdets proces og den individuelle proces vil typisk afspejle hinanden.

Derfor forventer vi, at du deltager med åbenhed og ærlighed på holdet. Desuden forventer vi, at du er indstillet på at samarbejde, både på holdet, men også i procesgrupper og på uddannelsen generelt.

Vi forventer, at du møder medstuderende, undervisere og ledelse med åbenhed og med respekt for både vores og dine grænser. Vi regner med, at du stiller høje krav til faglighed og udtrykker dine holdninger og meninger.

Når du skal til undervisning, forventer vi, at du er velforberedt og eksempelvis har læst litteraturen til undervisningen. Vi regner med, at du deltager aktivt i undervisningen og tager imod undervisernes forskellige stil.

Disse forventninger er for at skabe rammerne for en god og solid uddannelse, hvor du får de bedste muligheder for at arbejde med både det personlige og det faglige.