Lederskab
1- ÅRIG UDDANNELSE I AUTENTISK PERSONLIGT LEDERSKAB
Et etårigt transformerende personligt ledelses-, udviklings- og uddannelsesforløb, byggende på 30 års erfaring med ledelse og uddannelse af psykoterapeuter
- Selvindsigt og personlig forandringsproces
- Bevidsthed om hvordan du skaber psykologisk tryghed og motiverer andre
- Forståelse for hvordan du passer på dig selv og andre
- Evnen at håndtere modgang og belastning
- Indsigt i det at komme tilrette med din personlig bagage
- Autenticitet og mod til at stå frem
- Forståelse for hvordan du får dine talenter og styrker i spil
“Du undervises af erhvervs-psykoterapeuter med ledelseserfaring – Og hele den psykoterapeutiske tilgang er tilpasset et ledelsesperspektiv”
Lederskab er i konstant udvikling, og fremtidens ledere skal mestre kunsten at udvikle medarbejdere, skabe psykologisk tryghed og fremme sund og bæredygtig vækst. Det kan være meget at skulle håndtere på én gang, og mange ledere oplever, hvor svært det er at navigere mellem forskellige agendaer og modsatrettede interesser. Her kræves det, at du som leder kan navigere og stå frem i forholdet din organisation samt egne teams samtidig med at du rummer egne personlige temaer og sårbarhed.
Drømmer du om at blive en autentisk leder, der kan inspirere og motivere andre? Vores etårige forløb i Autentisk Personligt Lederskab er din chance for at transformere din ledelsesstil og personlige udvikling. Med 30 års erfaring inden for ledelse og uddannelse af psykoterapeuter, tilbyder vi et unikt program, der vil tage din selvindsigt og evne til at lede til nye højder.
Hvad du kan forvente:
- Dyb Selvindsigt og Personlig Forandring: Lær at forstå dig selv bedre og styre din egen forandringsproces.
- Skab Psykologisk Tryghed: Opnå bevidsthed om, hvordan du skaber et trygt og motiverende miljø for dit team.
- Selvpleje og Omsorg for Andre: Få indsigt i, hvordan du kan passe på både dig selv og dem omkring dig.
- Håndtering af Modgang: Opbyg evnen til at tackle udfordringer og belastning effektivt.
- Forlig med Din Personlige Bagage: Arbejd med din fortid for at styrke din fremtid.
- Autenticitet og Mod: Lær at stå frem med ægthed og selvtillid.
- Aktiver Dine Talenter og Styrker: Få redskaberne til at bringe dine unikke evner i spil og opnå succes.
5 GRUNDE TIL AT TAGE UDDANNELSEN
- Lederskabet er under udvikling, og fremtidens lederskab bliver langt mere orienteret det at udvikle medarbejdere, skabe tryghed, mod og sund bæredygtig vækst. Selvindsigt og forståelse for relationelle dynamikker er forudsætningen. Og på SEOP er vi specialister i at skabe optimale rum og rammer for de forandringsprocesser, og den personlige transformation, som bliver fundamentet i fremtidens lederskab.
- Gennem udviklings- og uddannelsesforløbet arbejder du med dit dybe personlige lederskab, som er det fundament, du bygger din ledelse på. Dit personlige lederskab er grundlaget for tillidsfulde relationer, skabelse af motivation, vækst og i den sidste ende virksomhedens bundlinje.
- Fremtidens leder kommer til at vise sig som menneske, og bliver helt ind i hjertet forpligtet til et styrket medmenneskeligt fokus, og et særligt hensyn til medarbejdernes trivsel og forskelligheder. Det kræver at du som leder står stærkt, har mod og formår at vise en tilpas grad af sårbarhed. Og den transformation kan vi på SEOP skabe sammen med dig, og sammen med det hold du bliver en del af.
- Som fremtidens leder skal du være interesseret i dialog og konstruktiv feedback, og det kræver at du skaber et trygt og tillidsvækkende rum, hvilket forudsætter at du forstår og kan navigere balanceret også under belastning, og når tingene bliver sårbare. SEOP´s tradition bygger mesterlærerprincippet, her lærer du at være i dynamikkerne og agere i praksis.
- Hvis du som fremtidens leder skal fastholde medarbejdere. Samt skabe rum for trivsel, selvstændige beslutninger og kreativitet, er det afgørende, at du tager ansvar for den psykologiske tryghed. Hvilket igen kræver at du er klog på relationer, og har en udvidet evne til at sætte dig i andres sted. Grundlaget herfor er selvindsigt, medmenneskelig nysgerrighed, og det der tangerer hen imod SEOP traditionens speciale, den terapeutiske forståelse for andre menneskers synspunkter og perspektiver.
INDHOLD
- Du bliver en del af en professionel gruppe, hvor hvert enkelt deltager har sin unikke personlighed og faglighed.
- Alle professionelle grupper har et fælles mål. Målet for denne gruppe er at tage afsæt i de dynamikker som opstår, og bruge dem som katalysator for personlig indsigt og nye handlemuligheder.
- Hvert modul er bygget op omkring et særligt perspektiv. Samlet set udgør modulerne en unik helhed. Og skaber grundlag for transformation – som leder og som menneske.
- Foruden det klare teoretiske fundament, arbejdes der ud fra et mesterlærerprincip. Hvilket betyder at vi arbejder procesorienteret med de dynamikker som opstår.
UDDANNELSENS PROGRAM
Praktiske forhold:
- Kursets varighed: 9 moduler á 2 dage, i alt 90 timer.
- Undervisning 09.00 – 16.00
- Pris for uddannelsen: Kr. 65.000,00 (momsfrit). Ratebetaling er en mulighed.
- I prisen er inkluderet frokost og forplejning.
2024:
- 30.9-1/10
Modul 1: KICK OFF – 2 dage i København. - 28-29/10
Modul 2: Dit liv og din personlige baggrund, og hvordan du bringer det i spil som leder – 2 dage i København - 25-26/11
Modul 3: Neuroaffektive perspektiver på ledelse og bæredygtig vækst – 2 dage i København. - 19-20/12
Modul 4: Relationelle motivationssystemer: Mentalisering, status og tilknytning i et ledelsesperspektiv – 2 dage i København. - 20-21/1
Modul 5: Krop, mod og gennemslagskraft, som leder og som menneske – 2 dage i København. - 17-18/2
Modul 6: At håndtere belastning, et vilkår som leder – 2 dage i København. - 18-19/3
Modul 7: Lederskam, sårbarhed og mod – 2 dage i København. - 10-11/4
Modul 8: Eksistentielle perspektiver på ledelse – 2 dage i København. - 23-24/4
Modul 9: Dit unikke autentiske personlige lederskab – 2 dage i København
MÅLGRUPPER
Uddannelsen er for dig som er nysgerrig på hvordan du kan bruge dig selv og dine personlige kompetencer som leder.
Uddannelsen er for dig som ønsker at styrke dine relationelle kompetencer, din gennemslagskraft, dit nærvær, dit mod og din tydelighed.
Uddannelsen er for dig funderet i det private erhvervsliv, central administrationen, arbejdsgiver- eller erhvervsorganisationer, fagforbund, HR eller sundhedssektoren.
Uddannelsen er for dig som vil præstere og have det godt samtidigt.
Uddannelsen er for dig – uanset om du er ung leder, eller du er godt videre i din karriere.
Uddannelsen er også for dig som har deltaget i et væld af lederudviklingsforløb, og er parat til at gå skridtet dybere, arbejde med dig selv på et dybere plan, og udforske nye perspektiver og sider af dig selv i rollen som leder – og som menneske…
Jeg manglede ikke stjerner på skuldrene. Jeg læste stakkevis af bøger og udviklede mig intellektuelt. Jeg manglede til gengæld nuet, nærværet og kontakten til min krop.
Lena, tidligere HR-partner og studerende på SEOP
VORES TEORETISKE STÅSTED
Fundamentet bag er eksistentiel psykologi, hvor vi læner os ind i en betydelig akkumuleret indsigt i det at være menneske med blik på bl.a. vilkår, overbevisninger, værdier og livstalenter. Det er en indsigt vi reflekterer over, udfolder, rummer og relaterer til ledelsesperspektivet og lederollen.
Neuroaffektiv udviklingspsykologi udgør det andet væsentlige perspektiv. Neuroaffektiv udviklingspsykologi er en metateori byggende på udviklingspsykologi og moderne hjerneforskning, et sammenhængende billede af, hvordan vi er som ledere og som mennesker, hvad der motiverer os relationelt og personligt, hvordan vi bedst håndterer belastning – og hvordan vi udvikler os socialt, følelsesmæssigt og personligt.
Mød underviserne
Emilie Bjørløw Møller
Institutejer og underviser
Emilie er oprindeligt uddannet sygeplejerske og har arbejdet inden for faget i adskillige år, både som sygeplejerske og underviser.
Emilie er uddannet psykoterapeut og har arbejdet som både psykoterapeut og underviser igennem mange år, og har som leder af SEOP skabt en uddannelse, der fokuserer på nærvær, kvalitet og høj faglighed.
Læs mere om Emilie på LinkedIn her
Søren Møller
Søren bringer mange års erfaring til sin rolle som underviser, med mange års baggrund som virksomhedsejer, selvstændig rådgiver samt en betydelig del af sin karriere i ledende stiller i private som offentlige internationale virksomheder.
Sørens brede og dybe viden gør ham i stand til at give undervisningsoplevelser, der er relevante og inspirerende for de studerende.
Læs mere om Søren på LinkedIn her
Charlotte Willumsen
Psykoterapeut og underviser
Charlotte har marge års erfaring som psykoterapeut og coach, og har arbejdet med executive outplacement, rekruttering, og arbejdet som senior HR-partner i Danske Bank igennem 20 år.
Læs mere om Charlotte på LinkedIn her
Jonas Borup
Psykoterapeut, konsulent og underviser
Jonas har drevet selvstændig virksomhed, lavet kurser og undervist siden 2005 og har mange års erfaring med supervision af både personale og ledergrupper
Jonas har designet og implementeret stress-mestringsforløb der i dag udbydes gennem sundhedsforsikringer og kommuner
Er fast tilknyttet SEOP som holdlærer og supervisor på psykoterapeutuddannelsen
Læs mere om Jonas på LinkedIn her
OM SEOP
SEOP – Skolen for Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi drives af Emilie Bjørløw Møller og trækker tråde langt tilbage i historien om psykoterapeutiske uddannelser i Danmark.
SEOP er et certificeret og godkendt uddannelsessted, der igennem en lang årrække har uddannet psykoterapeuter på et eksistentielt-fænomenologisk og oplevelsesorienteret fundament. Et fundament som gennem årene er blevet suppleret med den nyeste neuroaffektive og udviklingspsykologiske forskning.
Tilgangen på SEOP bygger på mesterlærerprincippet. Vi arbejder med at være i dynamikkerne og håndtere dem i praksis. Sideløbende hermed sikrer vi en grundig teoretisk indsigt i det som foregår og er i spil. På den måde bliver det hele praksisnært og relevant, ligesom vi sikrer den dybe forankring og integration.
Med vores lederuddannelse har vi tilpasset form og indhold et ledelsesperspektiv, byggende på den akkumulerede viden, indsigt og faglighed, vi gennem 30 år har skabt omkring menneskelige udviklings- og forandringsprocesser.