TEORETISK FUNDAMENT

Den teoretiske baggrund

Eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi er én af hovedtraditionerne indenfor psykoterapi. Den har sit grundlag i psykodynamisk og eksistentialistisk terapi. Inspirationskilder er blandt andre Walter Kempler, Carl Rogers, Rollo May, Lesley Greenberg, Irvin D. Yalom, Emmy van Deurzen-Smith og Ernesto Spinelli, for blot at nævne nogle.

Den 4-årige uddannelse til eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapeut på SEOP er baseret på flere tilgange og metoder til faget. Dog alle indenfor den eksistentielle og humanistiske tradition. Således er metoderne anvendelige både alene og i sammenhæng.

Oplevelsesorienteret psykoterapi

I oplevelsesorienteret psykoterapi arbejdes der med det nuværende og konkrete. Menneskets umiddelbare oplevelse af verden er ikke kun følelser, sprog, kropslig bevægelse, men i særdeleshed kompleksiteten af disse og kompleksiteten af livet og udfordringer med livet (jf. Gendlin 1973). I oplevelsesorienteret psykoterapi forstås smertelige følelsesmæssige tilstande som et signal på en polarisering mellem to elementer i en psykologisk proces (jf. Kempler 1983). Den oplevelsesorienterede psykoterapi har rødder i Carls Rogers personcentrerede terapi, hvor der er 3 grundlæggende kerneprincipper for hvordan terapeuten skal agere: autentisk, empatisk og accepterende (jf. Rogers 1957). Derfor arbejdes der i oplevelsesorienteret psykoterapi med det relationelle mellem terapeut og klient, hvordan følelser, tanker og kropslige udtryk udspiller sig og deres sammenhæng, samt hvordan man danner mening ud af disse. Desuden er oplevelsesorienteret psykoterapi også baseret på diverse eksperimenter i terapirummet, forstået således, at terapirummet kan være et rum for at træne og øve hvordan man udtrykker og forholder sig til andre, til sig selv og til livet. Oplevelsesorienteret psykoterapi arbejder ud fra et fænomenologisk ståsted hvor åbenhed er bærende og terapeuten ikke bilder sig ind at vide mere eller bedre om klientens liv end klienten selv, men derimod stiller sig til rådighed som en undersøgelsespartner (jf. Kempler 1983).

Eksistentiel psykoterapi

Eksistentiel psykoterapi påpeger at mennesket skaber og forandrer sig selv i livet her og nu. Mennesket er ikke kun præget af fortiden og mønstre fra opvæksten, eller en mekanisme man kan sætte på formel (jf. Gendlin 1973). Fortiden og rammesættende teorier kan ikke definere et menneskeliv. I en terapeutiske situation er der en given struktur, men i særdeleshed også to mennesker der oplever og forstår verden udover den umiddelbare givne struktur. Mennesket er eksistens, ikke definitioner. Derfra forstås følelsesmæssige og kropslige oplevelser som umiddelbare reaktioner på livet ud fra den verdensstruktur man lever efter. Løsninger på ens udfordringer findes ikke i fortiden eller kun inde i mennesket, men ved at leve med åbenhed overfor valg, frihed og meningsskabelse og turde se angsten i øjnene. Eksistentiel psykoterapi arbejder desuden med universelle temaer som alle mennesker på et eller andet tidspunkt må forholde sig til som døden, meningsløshed, frihed og ensomhed (jf. Yalom 1980). I den eksistentielle terapi arbejdes med totaliteten af et menneskes liv i det omfang, dette kan lade sig gøre – med baggrund i, at alle dele af et menneskes liv er forbundet og vi er forbundet med hinanden (jf. Spinelli 2007). Som mennesker er vi uløseligt forbundet til hinanden, til verden og sociale kontekster (jf. Cooper 2003) og derfor må disse elementer og denne grundindstilling inddrages i den terapeutiske proces. I den eksistentielle terapi arbejdes med at komme til rette med livets dilemmaer (jf. van Deurzen 1988) og med at undersøge, konfrontere, afklare og genoverveje måder at se og forstå ens liv på (jf. Spinelli 2005). For at møde det enkelte menneske på vedkommendes unikke præmisser, stiller eksistentiel terapi sig kritisk overfor gentaget teknik og teoretisk fortolkning, men søger at møde klienten så åbent som muligt (jf. van Deurzen og Adams 2011). Dialogen mellem terapeut og klient søges at være så åben som mulig, med forståelse af, at eventuelle konklusioner må være genstand for potentiel forandring (jf. Adams 2019). Med andre ord, må den eksistentielle terapeut hvile nok i sig selv til at kunne skabe en ny terapi for hver ny klient (jf. Yalom 2003). Med baggrund i fænomenologi som præsenteret af blandt andre Edmund Husserl og Martin Heidegger, arbejder eksistentielle terapeuter med den fænomenologiske metode, hvor vanetænkning parkeres og klienten mødes så åbent som muligt (jf. Jacobsen 2009 og Cohn 1997). I den eksistentielle terapi ses mennesket ikke som symptom eller som diagnose, men som den helhed som vedkommendes eksistens byder på (jf. May 1958).

Tilgange og metoder på uddannelsen

Overordnet er uddannelsen bygget op over flere tilgange og metoder:

  • Oplevelsesorienteret psykoterapi
  • Emotional Focused Therapy (EFT)
  • Eksistentiel psykoterapi
  • Den neuroaffektive forståelsesramme
  • Oplevelsesorienteret familieterapi

Derudover kommer inspiration fra gestaltterapi, kropsterapi og andre lignende terapiformer der alle falder inden for den humanistiske og eksistentielle teoriramme. Gennemgående for alle ovenstående metoder er den oplevelsesorienterede tilgang.

Årsagen til at SEOP på denne måde introducerer flere metoder er fordi vi mener, at en almen uddannelse i psykoterapi giver dig en bedre og bredere mulighed for at arbejde som psykoterapeut og forstå nuancerne i faget. Ved at fokusere ensidigt på en enkelt metode, opstår der risiko for at kompleksiteten overses. På denne måde læner uddannelsen sig op af tendenserne og udviklingen på den internationale scene, hvor en bredere uddannelse i terapi vinder frem. Det er vores holdning, at den almene og brede uddannelse skaber rammerne for, at du som studerende efterfølgende får mest ud af dine kompetencer og ikke forfalder til en metodisk ensidighed, der ikke er gavnlig for den terapeutiske proces. Dette skal dog ikke anses som en eklektisk tilgang, idet alle metoder falder inden for samme overordnede teoretiske ramme.

Referencer

Adams, Martin (van Deurzen red.). The Wiley world handbook of existential therapy. John Wiley and sons Ltd. 2019.

Cohn, Hahn W. Existential thought and therapeutic practice – An introduction to existential psychotherapy. Sage. 1997.

Cooper, Mick. Eksistentielle terapier. Dansk Psykologisk forlag. 2011 (2003).

Gendlin. Eugene T. Experiental psychotherapy. I Current pscyhotherapies. 1973.

Jacobsen, Bo. Livets dilemmaer. Hans Reitzels forlag. 2009.

Kempler, Walter. Oplevelsesorienteret psykoterapi. Apostrof. 1996 (1983).

May, Rollo. Eksistentiel psykologi. Gyldendals uglebøger. 1971 (1958).

Rogers, Carl. The Necessary and Sufficient Conditions of Therapeutic Personality Change. Journal of Consulting Psychology. 1957.

Spinelli, Ernesto. Eksistentiel psykoterapi i praksis. Hans Reitzels forlag. 2008 (2007).

Spinelli, Ernesto. The interpreted world – an introduction to phenomenological psychology. Sage. 2005.

Van Deurzen, Emmy. Eksistentiel samtale og terapi. Hans Reitzels forlag. 1995 (1988).

Van Deurzen, Emmy og Adams, Martin. Eksistentiel terapi – en introduktion. Hans Reitzels forlag. 2012 (2011).

Yalom, Irvin D. Terapiens Essens. Hans Reitzels forlag. 2003 (2002).

Yalom, Irvin D. Eksistentiel psykoterapi. Hans Reitzels forlag. 1998 (1980).